2020 Halby
Historien op til ferien
Karin arbejder i Jylland/Videbæk og har gennem knap 1 år boet hos Lena og familie. Det er gået fint, men hun savner at have sin frihed til at sove længe eller blot være lidt alene. Derfor gik vi på jagt efter en fast bopæl til hende i det vestjyske. En lejet lejlighed/hus i Videbæk ville blot være penge ud af vores lommer. Derfor begyndte vi at undersøge sommerhuse ved Ringkøbing Fjord, når vi nu ikke kunne ejendom nr. 2 på Samsø. Men det er en anden historie, der kræver sin helt egen fortælling. Tilbage til 2020 og sommeren. Huset på Gyvelvej i Halby/Stauning Vesterstrand købes og der gøres klar til indflytning løbende. Først badeværelse, diverse elektriske installationer (tv, køl og frys, ovn, elkedel), grill, havemøbler, varmepumpe og parabol-antenne. Så er vi ved at være klar til at holde sommerferie fra fredag d. 3. juli.
Ferien denne sommer kommer til at tage udgangspunkt fra sommerhuset med afstikkere til Samsø, Hadsten, Egense og ikke mindst Randers. På sidstnævnte lokaliteter Jørgen og Anette noget bekymrede for om deres naboer bliver meget sjældne gæster på plads173. Men vi kan berolige dem med, at vi fortsat vil have dette som en fast base i det østjyske, da der er meget langt til Ringkøbing fra Samsø/Østjylland.
Ferien denne sommer kommer til at tage udgangspunkt fra sommerhuset med afstikkere til Samsø, Hadsten, Egense og ikke mindst Randers. På sidstnævnte lokaliteter Jørgen og Anette noget bekymrede for om deres naboer bliver meget sjældne gæster på plads173. Men vi kan berolige dem med, at vi fortsat vil have dette som en fast base i det østjyske, da der er meget langt til Ringkøbing fra Samsø/Østjylland.
Fredag 3. juli
Vi er ankommet til sommerhuset allerede torsdag medbringende Per, der lige var med mormor et par dage fra tirsdag på Samsø. Ham afleverer vi sovende torsdag aften i Stauning og styrter til sommerhuset for at se Man City banke Liverpool 4-0 efter at Liverpool er blevet engelske fodbold mestre allerede 9 runder før slut ved at netop Man City tabte til Chelsea. Kampen denne torsdag aften var ikke nogen god oplevelse, men den skulle naturligvis ses.
Fredag hentes rundstykker ved bageren i Ringkøbing og nu skal ferien nydes. Desværre er sidste uges hedebølge blevet afløst af kulde, blæst og regn, så det er mest indetid denne fredag. Vi tager en formiddagstur til Ringkøbing og handler fisk til aften på grillen og diverse røgvarer til frokost de næste dage, hvor vi skal være barnepige for Per. John og Lena kigger forbi om eftermiddagen for at arbejde med overdækningen af terrassen, men det bliver kun til en kop kaffe, da det er umuligt at arbejde udenfor i regnen. Og naturligvis tager de Per med hjem. Freja er på Fyn hos Allan.
Lækker fisk til aftensmad fra den nye ovn. Det regner meget og fisken – en langefilet, der nemt hænger fat i grillen. En lækker aftensmad med fisk og salat. Vi prøvesmager den første af fire Liverpool øl fra Hvide Sande Bryghus, som jeg har fået i fødselsdagsgave af Lena og John. En god øl med citrussmag.
Det er indedag, Per har ikke udetøj med så det er spil, skoleleg og indendørs sysler det handler om. Per får lov til at ligge i soveværelset og se på sin tablet, så han kan have lidt lyd på. Han tysser dog på os, da han mener vi snakker for højt inde i stuen.
Frokost med diverse fisk, kogte æg og brød og derefter igen hyggetid inde i sommerhuset. Hertil drikkes en kold Liverpool øl. Per bliver hentet og vi aftaler, at Lena henter ham kl. 1 søndag, når hun får fri og tager Rasmus med ud til frokost. I dag var hun lidt forsinket pga. en beboer var faldet og skulle sendes på skadestuen.
Aftensmaden var planlagt til salat og kylling, men udskiftes efter mange overvejelser til hakkebøf med løg, kartofler og bearnaise. Karin drøner til Lem Brugs og provianterer. Trods meget let regn startes grillen, hvor der grilles kartofler, løg og hakkebøffer.
Der kan sagtens grilles under halvtaget foran køkkenet, men når John får lagt tag, skal den nok flyttes derhen.
Efter aftensmaden bliver det til en lang gåtur mod badebroen, der blev væk i år. En dejlig aftentur gennem masser af små stier, der fører fra Gyvelvej til Syrenvej og tilbage igen via landevejen. Vi ser desuden flere bunkere fra krigens tid ligesom en gammel asfalteret bane formodentlig også fra krigens tid. Vi taler om, at Stauning Flyveplads er muligvis anlagt af tyskerne under krigen, ligesom flere andre lufthavne i Danmark bl.a. Tirstrup og Karup.
Tak for mad.
Per ankommer tidligt, da John skal sove. Han kommer lidt over 8 og vi spiser morgenmaden færdig sammen med ham. I dag har vi besluttet, at vi skal på legepladsen, så Per har regntøj og støvler med, dog ikke gummistøvler, da de står i børnehaven, hvor forældrene endnu ikke må komme ind og pædagogerne har glemt at give ham dem med hjem.
I dag skal vi have gulvtæpperne af inde i gæsteværelset. Det hjælper Per naturligvis med. Først tømmes værelset, så fjernes de gamle støvede tæpper og kommer på traileren, så stilles alt retur igen. Vi vil have lagt et parketgulv i værelset. Det er slut med plast/laminat. Dette valgte vi også, ved køb aft nyt havebord af eukalyptustræ. Et spil med mormor og derefter går vi på legepladsen. Mens Per leger besluttes det at vende tilbage til nytårsmenu fra Rams5-Mad. Forretter og desserter kan laves på forhånd i tilfælde af, at Karin skal arbejde nytårsaften/ -dag. Beslutningen er nu taget, så er der tid for planlægning og indstilling af måske at skulle stå alene med sluttilberedningen og udbringning. Småregn stopper legepladsen efter næsten 1 time, så vi går hjem igen og gør klar til frokost. Lena og Rasmus ankommer og vi spiser de sidste rester fra de seneste dage, så der ikke står rester i køleskabet. Der vil gå 1 uges tid inden vi er tilbage på disse kanter. Vi inviteres på kage i Stauning, så vi kan få afleveret grøntsager og få en tom ølkasse medretur. Aftensmaden i aften består af kyllingefilet indpakket i røget skinke og grillet sammen med kartofler. Hertil en god salat. Lidt fodbold på tv inden vi tager på besøg i Stauning. Det er en lækker hjemmebagt kage med diverse friske bær.
Vi drager hjem til sommerhuset og napper lige ”en sød tysker” inden sengetid.
Mandag 6. juli – tirsdag 7. juli
Morgenmad med brød fra fryseren. I dag skal vi til Samsø. Tirsdag holder vandværket generalforsamling i forsamlingshuset og vi skal lave hakkebøf med spejlæg og derefter kaffe med ostemad og rullepølsemad til formanden. Derfor skal vi omkring Inco for indkøb. Vi tager færgen kl. 12.00 og oplever en noget fyldt færge med mange både bilister, gående og cyklister. De 2 sidstnævnte formentlig pga. gratis færgebilletter fra staten i juli måned som følge af Corona -say no more, say no more….
Vi kører direkte i forsamlingshuset og ser til vores store glæde, at der er meget fint trods afgangselevernes fest efter sidste skoledag. Gulvet er ikke klisteret som det så ofte før har været, så det er kun en simpel rengøring af især toiletter inden tirsdagens generalforsamling. Der bliver derfor tid til at slappe lidt af hjemme resten af dagen og jordbær til senere på aftenen.
Tirsdag er vi tilbage på morgenmad bestående af yoghurt/mælk med diverse gryn. Dagen går medat klargøre til de kommende dage i campingvogn og sommerhus, ligesom vi skal have fint tøj med til Birgits fødselsdag. Det sidste tjekkes i forsamlingshuset og ved 6-tiden kører vi i forsamlingshuset og går i gang. Vi er noget spændte på at skulle tilberede hakkebøffer, som ikke må blive tørre og spejlæg, der ikke må briste eller blive kolde til så mange mennesker. Men det lykkes med bravour. De bliver ikke så mange. Der er ikke tilmelding, men de plejer at være omkring 20, så det handles der indefter. De bliver kun 14, men vi aftaler at vandværket betaler for 20, så der bliver noget overskud til forsamlingshuset. Karin og jeg klarer det hele både mad opvask og oprydning i øvrigt. Det hele klapper, dog er der problemer med musikken i køkkenet, men det må nok betegnes som en fejl 40, der løses via Karins mobil. Huset tømmes ved 22-tiden og vi er hjemme kl. 22.30 og får her aftensmaden (bøf med spejlæg og jordbær til dessert), ostemaden gemmer vi til i morgen.
Onsdag 8. juli
Vi står tidligt op og tager færgen kl. 5.45. Vi skal på indkøb i Tyskland efter bl.a. drikkevarer men mest nødvendigt nyt porcelæn til sommerhuset. Det gamle er skåret og trænger til et skift. Vi vil gerne tidlig af sted, så vi kan komme hurtigt tilbage til Danmark og campingpladsen. Vi har lovet at tage Radler fra Flensburger Pils med til John, men må gå forgæves i både Citti og Edeka. I stedet finder vi en kasse fra et andet bryggeri, så må vi om han kan lide dem. Vi tager også lige et glas nutella med hjem til ferien i både Halby og Egense. Vi spiser morgenmad i Citti. Dette gøres ved at indskrive sig og få anvist nummereret plads og færdigpakkede brød med kaffe til. Vi har naturligvis mundbind på i Citti. Disse må dog tages af mens vi spiser, men skal ellers altid bæres i butikker og forretninger. Lena har skaffet os et par stykker som genbetaling for nye Samsøkartofler tidligere på sæsonen. Vi går i Schulenburg for at finde porcelæn, men det er ikke let. Der er mange forskellige sæt at vælge mellem og der står ikke lige netop det der passer os. Nogle er for tunge, andre har kun krus, men vi ender alligevel med at få med til 12 personer i både kaffe og spise stel. Så må vi se om, vi senere skal have serveringsskåle m.m. også. Vi beslutter os for LIDO fra producenten Seltmann, som vi kender hjemmefra.
En rolig tur nordpå, dog med en lang kø ved grænsen. Det blev Kruså, da vi lige skulle ind i Edeka inde i Flensborg by. Men vi når dog campingpladsen ved 2-tiden også selv om vi spiser frokost ved en rasteplads i noget solskin og en læ plads og at vi tager det sidste stykke på gammeldags maner forbi Nilles Kro.
På campingpladsen modtages vi af gode, glade naboer og efter udpakning af bilen går vi over til dem med en kasse sødt og nogle sure øl. Hyggeligt igen at være sammen med Jørgen og Anette.
Aftensmaden bliver en pizza fra Stevnstrup til en fodboldkamp mellem Randers og Esbjerg, som Randers vinder med 3-1 efter en første halvleg med ungdomsholdet. Der udskiftes og Randers overtager fuldstændig kampen i 2. halvleg efter at have været bagud med 0-1. Vito scorer et ægte hattrick i 2. halvleg.
Godnat og sov godt.
Torsdag 9. juli
Rundstykker fra bageren og høje snegle med lys glasur, da chokoladen var udsolgt. En rolig og afslappet dag på campingpladsen, hvor naboen kommer med myremidler, da vi opdager at ”hullet i jorden” fortsat er invaderet af myrer. Der fyldes vand på vognen og vi finder ud af, at vi godt kan vaske op inde i vognen.
Torsdag aften fødselsdag hos Birgit. En hyggelig aften i fiskens tegn.
Fredag 10. juli
Øl-køleren flyttes om på den anden side af vognen, forhåbentlig myrefri. Der opstilles læsejl, som straks indvies med kolde øl sammen med nabo og Kim & Borghild. Der grilles lammeculotte til aftensmad sammen med salat.
Lørdag 11. juli – smuttur nr. 1 hjem til Samsø
Havregrød med bananer er atter på banen. Lena med familie kommer forbi til frokost på vej til deres sommerhus. Inden da smutter vi lige i Bauhaus og køber parketgulv til sommerhuset. Det er godt nok lange brædder og Karin må om på bagsædet, så vi kan have dem med i bilen. Vi beslutter os derfor også for at tage trailer med over i morgen søndag. Vi har nemlig planlagt en hurtig smut hjem til Samsø, da der ligger musik i pakkeboksen i Brugsen. Den nyeste Bob og Creedence på Woodstock. Gulvet slæbes ind og der anrettes til en dejlig frokost i familiens hygge. Vi når omkring legepladsen, men sammen da forældre har ansvaret i disse corona-tider. Forinden får unger cyklet rundt på både 1- og 2-personers køretøjer.
Vi tager sidste færge hjem lørdag aften og er hjemme ved 23-tiden.
Søndag 12. juli – Traileren fyldes med gulv
Tidlig op og omkring Super Brugsen. Vi når desuden at hente grøntsager hos Liholm inden vi kører til færgen. En rolig tur men dog med mange passagerer og en ødelagt hydraulicpumpe, der gør, at færgen resten af dagen aflyser alle reservationer og tager passagerer med som de ankommer med store forsinkelser til følge. Heldigvis når vi med inden, men bliver dog noget forsinkede. Det meste af dagen går med transport, da vi kører med trailer og skal omkring campingpladsen for at læsse inden vi fortsætter mod Halby hen på eftermiddagen. Turen tværs gennem Jylland forløber uden vanskeligheder. Vi kører gennem Videbæk, hvor der handles i både Jem & Fix og ABC-Lavpris. Der skulle bl.a. suppleres med oksefilet til Housewarmingen og drikkevarer til de kommende dage. Hjemme i sommerhuset ved aftenstid, hvor der grilles.
Mandag 13. juli - Cykeltur på Vardeegnen omkring Filsø
Bogen ed cykelture i Danmark er blevet studeret sammen med tilhørende hjemmesider og app til mobilen. Vi har udset os en tur på ca. 20 km, da vores form er noget utrænet. Vi læsser cyklerne på bilen og kører midt på formiddagen. Vejret er ok ikke for varmt og ikke for blæsende. Regn er ikke i udsigt, så vi ser frem til en dejlig cykeltur på Vardeegnen/Henne strand. Der er længere end først tænkt, men via ”Magda” kommer vi til cykelruten, der starter med en cykel Pit Stop. Vi tjekker og iklæder os cykelhjelm og -briller og triller mod vest på lokalrute 5. Cykelstien følges med en let til jævn vind imod os, men humøret er højt, det er næsten som at være tilbage i storform ude at være det. Vi sendes væk fra cykelstien og gennem et par småbyer inden vi slår mod syd. En meget trafikeret vej skal lige krydses inden det går sydpå mod Filsø. Denne sø er i 2016 blevet genskabt og er nu Danmarks 6. største sø. Tværs gennem søen er anlagt en dæmning med grusvej, så vi klarer de næste 5-8 km på grus. Dette er ikke Karins favorit underlag, men det klares. Inden møder vi naturcenter med en nybygget elipseformet bygning, hvor toiletbesøg klares og der desuden spises en medbragt banan, samt drikkes vand. Grusstien ender og vi vender tilbage til en god landevej, nu uden cykelsti, men dog også uden den store trafik. Eneste trafik vi møder er et par store traktorer med vogne, der indsamler nyslået græs til ensilage. Trætheden er ved at indtræde, så de lange lige træk er noget seje, men cykelcomputeren viser pludselig START på skærmen, så vi er ved at være tilbage vedudgangspunktet, hvor bilen stå parkeret. En dejlig cykeltur er veloverstået. Den sidste banan og de sidste vanddråber indtages inden vi hænger cyklerne på bilen igen og begiver os hjem mod Gyvelvej. Lidt ømme i ben og bag kommer vi til sommerhuset, hvor vi spiser en velfortjent frokost, inden resten af dagen står på afslap.
Tirsdag 14. juli - Nyt gulv i værelset
Tirsdag er arbejdsdag i sommerhuset. I gæsteværelset skal lægges nyt parketgulv. Vi går straks i gang efter morgenmaden og er færdige med selve gulvet efter et par timer. Derefter fræser vi i Jem & Fix og køber lister, så vi kan få afsluttet gulvet i dag og ikke som hjemme, hvor lister stadig er en by i Rusland og måske kommer på en gang – someday. Et par udfordringer møder os, men ellers er gulvet let at lægge og det passer i bredden uden næsten at skære fra. Listerne driller lidt og bliver skruet i i stedet for som først planlagt limet på. Lim holder ikke da listerne ikke kan komme i pres. Man skal dog være noget varsom med skruer, da træet let flækker. Det lykkes os endog at finde lister i eg, der passer til gulvet. Noget dyrere, men også mere lækkert.
Onsdag 15. juli - På cykel til Ringkøbing
Et af feriens mål er at hver anden dag er cykeldag, så vi skal igen i dag på cyklerne. Det bliver en tur til Ringkøbing. En tur der er set frem til med længsel. Vejret er ok og vinden ikke for streng. Første del mod Tændpibe er i åben vind og noget hård, så kommer et læstykke inden vi rammer Velling, hvor vi triller igennem inden vi når turens hårdeste del. 3 km ind mod Ringkøbing langs fjorden og uden mulighed for læ. Den er strid, men endelig når vi i læ inde i kanten af byen, så vi triller stille og roligt mod centrum. Cyklerne parkeres på torvet ved Landbobanken. Vi finder Victoria, hvor vi fik kaffe i vinterferien inden turen til sommerhuset i Søndervig. I dag går vi i gårdhaven og er heldige, at der netop er et bord til 2. Vi er endvidere heldige med serveringen, idet vi får maden langt tidligere end nabobordene, der allerede havde bestilt inden vi kom. En dejlig omelet ledsages af en iskold fadøl. Velfortjent efter cykelturen. Det holder næsten tørt, mens vi spiser. Vi tager de gule jakker på, da vinden er en anelse kold. Efter maden går vi en runde i byen. Vi skal finde fødselsdagsgave til Rasmus. Han ønsker sig cowboyshorts og dem finder i vi nemt, dog ikke i voksenstørrelse. Vi gør også et smut forbi bageren, så vi kan få et godt stykke kage til kaffen, når vi er tilbage i sommerhuset.
Tilbage på torvet finder vi cyklerne igen. Karin går lige i Matas for at indkøbe mere håndsprit, et af sommerens mantraer. Tilbage på cyklerne mod Velling. Et kort stop ved surferklubben, hvor vi finder et toilet. Resten af turen hjem går stille og roligt, nu er vinden mere med os end mod os, så det glider som i smør.
Hjemme dækkes op til kaffe og den medbragte kanelstang.
Torsdag 16. juli – fødselsdag i Egense
Rasmus skal fejres i Egense, men dette bliver forpurret af en defekt vandpumpe og giver en ekstra tur hjem til Samsø med Falck/Samsø Redningskorps.
Hele historien kommer her.
Forholdsvis tidligt op, så vi kan hente oldemor ved 10-tiden. Vi forlader Halby lidt i 8 og sætter kursen mod Hadsten. Vi har planlagt en tur op over Hadsund og Øster Hurup. Turen til Herning uden problemer og vi nærmer os hastigt Silkeborg. På motorvejen lige før Randers frakørslen sker katastrofen. Bilens infoskærm siger STOP ENGINE, så det gør vi og triller ind i nødspor og sætter katastrofelys til og stiller advarselstrekant op. Karin ringer til Falck, men de sender os videre til Samsø Redningskorps. Bilen har nu afkølet, så vi triller forsigtigt videre mod en butik, så vi kan købe vand, som kan hældes på den kogende motor. Karin får ringet til oldemor og Lena og aflyser vores deltagelse i fødselsdagsarrangementet, desværre. Uden for Silkeborg på vejen mod Resenbro finder vi en Rema 1000, hvor vi køber vand. MEN bilen mangler ikke vand, så vi ringer til Samsø Redningskorps og får bestilt en Falck bil, som kan få os hjem til Samsø og bilen på værksted. Proceduren er normalt omvendt, siger Henning fra korpset, men det har vi prøvet, så han sørger for assistance. 1½ time senere kommer Falck og sætter bilen op på ladet og kører os mod færgen. I mellemtiden er det lykkedes os at komme på toilet hos en flink mand, der har et værksted lige ved siden af, hvor vi holder. Han vender tilbage flere gange og tilbyder os kaffe, ligesom han fortæller om en bil købt brugt på Samsø. Samsø er ALTID et godt brand. Vi triller stille og roligt mod Hov, hvor det aftales at vi selv kan køre bilen om bord. Skaden er ikke større end at det er ok. En sprunget rem til vandpumpen hænger flænset inde i motorrummet. Der sidder formentlig stadig rester af denne, ellers kunne Falckmanden have skiftet remmen og sendt os videre, men han mener det er bedste at få bilen tjekket på værksted. Hvis vi selv kører bilen om bord, har vi også vores reservation, ellers kan vi først få bilen med over senere på dagen da alt er udsolgt denne eftermiddag. Vi kommer med 14.30, dog med en god times ventetid inden færgen sejler kl. ca. 15. Brand på færgen et par dage forinden gør at den tabte tid med mange gående og cyklende passagerer ikke kan hentes igen, så der bliver løbende større og større forsinkelser i løbet af dagen.
Forholdsvis tidligt op, så vi kan hente oldemor ved 10-tiden. Vi forlader Halby lidt i 8 og sætter kursen mod Hadsten. Vi har planlagt en tur op over Hadsund og Øster Hurup. Turen til Herning uden problemer og vi nærmer os hastigt Silkeborg. På motorvejen lige før Randers frakørslen sker katastrofen. Bilens infoskærm siger STOP ENGINE, så det gør vi og triller ind i nødspor og sætter katastrofelys til og stiller advarselstrekant op. Karin ringer til Falck, men de sender os videre til Samsø Redningskorps. Bilen har nu afkølet, så vi triller forsigtigt videre mod en butik, så vi kan købe vand, som kan hældes på den kogende motor. Karin får ringet til oldemor og Lena og aflyser vores deltagelse i fødselsdagsarrangementet, desværre. Uden for Silkeborg på vejen mod Resenbro finder vi en Rema 1000, hvor vi køber vand. MEN bilen mangler ikke vand, så vi ringer til Samsø Redningskorps og får bestilt en Falck bil, som kan få os hjem til Samsø og bilen på værksted. Proceduren er normalt omvendt, siger Henning fra korpset, men det har vi prøvet, så han sørger for assistance. 1½ time senere kommer Falck og sætter bilen op på ladet og kører os mod færgen. I mellemtiden er det lykkedes os at komme på toilet hos en flink mand, der har et værksted lige ved siden af, hvor vi holder. Han vender tilbage flere gange og tilbyder os kaffe, ligesom han fortæller om en bil købt brugt på Samsø. Samsø er ALTID et godt brand. Vi triller stille og roligt mod Hov, hvor det aftales at vi selv kan køre bilen om bord. Skaden er ikke større end at det er ok. En sprunget rem til vandpumpen hænger flænset inde i motorrummet. Der sidder formentlig stadig rester af denne, ellers kunne Falckmanden have skiftet remmen og sendt os videre, men han mener det er bedste at få bilen tjekket på værksted. Hvis vi selv kører bilen om bord, har vi også vores reservation, ellers kan vi først få bilen med over senere på dagen da alt er udsolgt denne eftermiddag. Vi kommer med 14.30, dog med en god times ventetid inden færgen sejler kl. ca. 15. Brand på færgen et par dage forinden gør at den tabte tid med mange gående og cyklende passagerer ikke kan hentes igen, så der bliver løbende større og større forsinkelser i løbet af dagen.
Bilen trilles langsomt om bord, vi er de første og kommer derfor forrest på hængedæk. Vi finder vores bord på en propfyldt færge og bliver som vanligt i denne tid sendt til bilerne sammen med cykelpassagerer, så det kan være svært at holde afstand.
Da vi kommer hjem, er vi sultne, så vi spiser noget af alt det brød, der er indkøbt til fødselsdagen i Egense (2 stk. rugbrød og 1 franskbrød). Efter dette måltid kører Karin efter grøntsager. Vi vil med sidste færge retur til Jylland for at undgå alt for fyldte færger. Vi kører til færgen 20.45, men da den er 1 time forsinket, får vi ekstra ventetid, endnu en gang. Vi er derfor først i Jylland lidt før 23 og i sommerhuset ved 1-tiden. Her sidder vi lige lidt med en kop kaffe og kold øl inden det er sengetid ved 2-tiden.
Fredag 17. juli - oldemor på sygehuset
Det bliver en noget urolig dag med kontakt fra Karin til hendes familie. Oldemor er kommet på sygehus i løbet af natten. Heldigvis kommer der styr på det forholdsvis hurtigt.
Lørdag 18. juli - Housewarming med familierne
Sommerens højdepunkt i sommerhuset er indvielsen sammen med vores familier. Kun Sonja er forhindret af ferie udenlands.
Vejret arter sig. Vi hr købt tæpper og hentet pavilloner med fra Samsø, men klarer os stort set uden – kun enkelte tæpper kommer i brug til ”frossenpindene”. Vi bliver mange, ender på 25 og kan heldigvis sidde udenfor på terrassen med først kaffen og senere grillmaden henunder aften. En hyggelig dag, hvor vi får vist hus og omegn frem. Der bliver spillet lidt bold af de yngste – op til 20 år. Vi hygger os med diverse alkoholiske drikke og kaffevarianter ad libitum.
Søndag 19. juli - En forsinket fødselsdag med Rasmus
Torsdagen gik i vasken. Derfor skulle vi naturligvis fejre Rasmus på et andet tidspunkt og det blev så denne søndag. Eftermiddagskaffe i Stauning sammen med familien og Dorte og Bill. Lena har bagt en god frugttærte, som Rasmus har godkendt.
Inden fødselsdagsselskabet bliver det til en cykeltur rundt til Lem og hjem igen. En hyggetur på ca. 15 km.
En i øvrigt rolig dag, hvor oldemor får det bedre og bedre, så hun snart kan komme hjem igen.
Mandag 20. juli
Anette og Jørgen på besøg i sommerhuset.
Vi har inviteret naboerne fra campingvognen på besøg og de letter fra Randers kl. 8, og er så fremme sidst på formiddagen.
Vi disker op med rundstykker og kaffe, så det ikke bliver til tung frokost og alkohol. Vi har drøftet noget med fisk, men vidste ikke rigtigt, hvordan Annette og Jørgen har det med fisk – de fortæller at, det har de det fint med for en anden gangs skyld.
En hyggelig dag, hvor solen spiller en central rolle. Høj sol hele eftermiddagen betyder, at Karin og jeg kan mærke det i flere dage efter.
Tidlig aftensmad fra grillen, så de kan komme hjem i ordentlig tid. Vi aftaler, at de kan holde en miniferie i huset senere i august/september, hvor Karin har en lang friweekend. Det glæder de sig til. Jørgen kan ikke holde sig i ro en hel dag, så vi får lukket hullet ved soveværelset, hvor en fugl har bygget rede. Men der bliver sandelig også hygget dagen igennem.
Aftensmaden forstyrres af, at der kommer en kæmpe maskine og skal fælde træer i haven/skel med nabo og langs vores vej. Dybe spor i haven forstyrrer Karin noget, ligesom vi får et ødelagt dæksel til vandur, som vi aldrig hører mere om trods opgivelse og tilsagn fra traktorfører! Vi må nok selv betale et nyt.
Tirsdag 21. juli
Arbejdsdag i sommerhuset med maling, nyt toilet, plankeværk rep. Og aftentur med is i Hvide Sande, der i stedet bliver til rundt om fjorden og is med hjem fra Stauning. Pizza og pommes fra Lem.
Egentlig ville vi have været på cykel op over heden, men John vil gerne skifte toilet og reparere plankeværk, så vi bliver hjemme og har arbejdsdag. Så må cykelturen blive en anden gang. Hede og kloster forsvinder nok ikke lige sådan.
Det nye toilet sættes og vi regner med, at det er tæt. Vi skifter toilet for at sparre på vand og kloaktømning. Reparationer og maling af træværk ved den nye overdækkede terrasse tager hele dagen. En hyggelig dag, hvor Per hjælper til med bl.a. at grave hul i haven. Vi har tjekket nedløbsrøret ved bagsiden af huset og bliver enige om, at det ikke løber i tanken, men ud i græsplænen (regnvand).
Lena dukker op efter arbejdstid, så sammenspisning fra Lem (pizza og pommes på terrassen – den åbne).
Onsdag 22. juli - Det nye toilet lugter.
Oldemor hjem igen
Et ulideligt toilet besøg om natten. Kloakken er ikke tæt, så John kommer og tætner næste morgen og gør småting færdige på terrassen.
Karin og Lena er kørt østover for at hjælpe oldemor hjem fra hospitalet. En rolig arbejdsdag med let frokost og en god kage til kaffen, som medbringes fra Østjylland. Oldemor er godt på plads igen med sikkerhed og service fra hjemmeplejen. Det er hendes børn mest trygge ved.
Torsdag 23. juli
Regnvejrsdag i sommerhuset. Fisk fra Ringkøbing.
Fredag 24. juli
Terrassevarmer og vandslange.
Lørdag 25. juli
Sidste feriedag i sommerhuset.