2021 - Sommer i Danmark - På cykeltur

Gå til indhold
Sommerferien 2021

Ferien kommer til at foregå i Danmark. Det bliver en vekslen mellem sommerhus, campingvogn og en lille smule Samsø.

Fredag 2. juli – her starter sommeren
Efterafsked med Jørgen Storm flygter jeg fra skolen for at hente jordbær og kartofler på Langemarksgård. De skal indgå i menuen til lørdagens træf, sammen med oksefilet.
Fredag aften mødes jeg med Karin, der kommer fra Videbæk, og HC, der har lejet hytte på Camping pladsen, ganske som han plejer. Han har Christian med, Karen og Magnus skal til et bryllup i familien, så ligesom store dele af familien repræsenterer kun HC dem. Sonja er ligeledes alene, men Peer og Algie er med og præsenterer Sakura. En hyggelig fredag aften med pizza og lidt fodbold i fjernsynet i det nye fællesrum. Her er et lækkert nyt og godt udstyret køkken, som vi indvier lørdag. Mere om køkkenet og fælleshuset senere. De er centrale i vores sommerferie.
Karin koger creme og jordbær til trifli.

Lørdag 3. juli – fætter/kusinetræf i Fladbro
HC har bestilt rundstykker, så det starter vi med lørdag morgen. Vi har en rolig formiddag og gør klar til at stille oksestegen i ovnen kl. ca. halv 12. Inden da er Lena kommet med ungerne og vi hjælper hinanden med at klargøre trifli og grønsager. Fælles hygge frokost med det vi kan finde – et frisk brød med lidt hurtigt pålæg, pandekager og is. Det går upåklageligt. Efter formiddagsregn klarer det noget op, så vi kan sidde udenfor på den store lækre terrasse.
Det begynder at strømme ind med fætre, kusiner og tilhørende børn og børnebørn. En tur rundt på campingpladsen for de først ankomne. Desværre er der ingen deltagelse fra Norge, men vi har fået en hilsen om morgenen deroppefra og vi sender en lille videohilsen fra os alle. Kit og Angie har bagt lækker kage til kaffen. Hyggeligt med deltagelse af ca. 30.
Køkkenet kalder på os, så vi kan få lavet flæskesteg, kogt kartofler og få lavet salaterne (Waldorff og spidskålssalat). Der skal desuden koges 2 sovse, så lidt hektisk bliver det til slut op mod kampstart (Danmark – Tjekkiet) kl. 18.00. 18.05 kort efter Danmarks første mål præsenteres maden og der spises lystigt og kigges fodbold samtidigt. Heldigvis vinder Danmark efter en noget svær 2. halvleg.
Aftenen forløber hyggeligt og vi aftaler at mødes igen om 2 år samme sted. Opvask går som smurt. Lena (HC) og Kit er erfarne i at bruge industriopvaskemasikne, så det går som en leg.

Søndag 4. juli – oprydning og videre til Halby
Freja har overnattet hos Lena i hytte, da hun ikke længere kan sidde oprejst i vores køjesenge. Hun vil gerne med os til Vestjylland, mens de 3 andre kørte hjem lørdag aften. Kit har rundstykker med til de overnattende. Kim med familie i autocamper og Anders hos HC. Morgen hygge med gamle historier fra Albæk og Assentoft. Det er mest Kit der underholder. Opvask og slutrengøring går hurtigt og alle er klar til at forlade campingpladsen sidst på formiddagen. Freja og morfar kører i 107’eren og følger efter mormor, der er kørt i forvejen med efterspændt trailer.
Freja sættes af i Stauning, mens morfar kører til sommerhuset og hviler et par timer inden Freja kommer retur på cykel. Så cykles fælles til Stauning for aftensmad med rester fra lørdag. Mormor er på arbejde, så da hun kommer hjem, nydes en enkelt øl efter en hård weekend. Mandag venter en tur til Flensborg.

Mandag 5. juli – Flensborg
Efter morgenmaden pakkes bilen for en miniferie med 1 overnatning i Flensborg. Der skal indkøbes lidt tøj og provianteres. Der skal findes 5L fadøl, der passer til vores nye anlæg (Princess). Vi køber 2 forskellige typer og heldigvis for det, da det kun er dem fra Heineken med tapperi i toppen, der passer. De andre har egen tappehane og ventil i toppen, men passer ikke. De bliver bragt med på campingpladsen og delt med Lena og Jørgen og Annette.
Turen til Flensborg går via Ribe og derefter østover til den jyske motorvej. Vi er i Citti ved 12-tiden. Får hurtigt handlet det vi skal og spiser derefter en fiskefrokost, som vi plejer. Et lille kig i Media Markt inden vi kører mod Rote Strasse til vores Hotel am Rathaus.
Vi tjekker ind og forlader atter hotellet for at gøre indkøb i C&A. Bjarne får nye shorts. Indkøb af småting såsom håndsæbe og tandpasta inden vi finder et fadøls anlæg på Torvet. Han tager desværre ikke kort, så vi lige hæve kontanter først. Herefter en dejlig kold ½ L fadøl i sommersol.
Inden aften bliver det lige til ½ time på langs, så vi er friske til aftensmad i Weinstuben i Gassen i Rote Strasse. Her er bordbestilling ikke nødvendigt, havde vi fået at vide tidligere på dagen, så vi blev placeret efter at have vist Corona Pas og tjekket ind via digital LUCA, et system, der efterfølgende kan opspore os i tilfælde af Corona hos os eller andre denne aften i Flensborg.
En Flammkuchen og 5 fadøl senere, hvoraf den ene blev spildt ud over det hele af servitricen går vi veltilpasse tilbage til hotellet og nyder, at vi ikke skal køre retur til Danmark på samme dag.
Tirsdag 6. juli – gæster i sommerhuset
Efter en fin morgenmad på hotellet køre vi først omkring Scandinavian for at tjekke op på hårshampoo, men det har de ikke på lager. I stedet finder vi et par nye 5L fade og et par kasser øl og vand, ligesom 1M chokolade til Jørgen og Annette. Vi har aftalt med Sonja at de besøger ods tirsdag eftermiddag. De holder ferie i Hvide Sande, så vi vil gerne at de ser huset, da de var ferie 2020, hvor vi holdt House Warming.
Vi er retur ved middagstid og klargør til kaffe inden døre, da der meldes heftige regnbyger hen over eftermiddagen. MEN heldigvis ingen regn, kun sol og vind, så eftermiddagskaffen kan indtages på terrassen.

Onsdag 7. juli – en lille smut til Samsø
Karins ferie er endnu ikke startet. Hun har aftenvagt denne onsdag og Bjarne skal til Samsø for at hente kartofler, jordbær og kød, Vi har inviteret til fællesspisning torsdage i juli og vil starte med menu med Samsø kartofler og ditto jordbær og dertil oksefilet, som sidste lørdag. Derfor var der tale om generalprøve i køkkenet.  Denne aften er der desuden Danmarks sidste kamp ved EM 2020. Nederlag til England, så semifinalen blev stop for Danmark, der startede turneringen så frygteligt med Christian Eriksens kollaps.

Torsdag 8. juli – fællesspisning nr. 1
Tidligt op og hente kartofler og jordbær på Langemarksgård. De er pakket og klar til afhentning, så jeg kan nå færgen kl. 8.15. Vi har ca. 20 tilmeldinger, så det bliver ikke så voldsomt, der kommer dog en ekstra tilmelding lige inden spisetid, så vi ender på 25. Vi klarer det lige netop med kød. Kartofler og salat passer fint og jordbør med is er der rigeligt af. Annette skal næsten køres hjem pga. fyldt mave. De fremmødte er tilfredse med maden og vi havde et par hyggelige timer med blandede campister. Fadøl fra Kiosken passer også fint til oksesteg sådan en sommeraften.

Fredag 9. juli – tandlæge i Odder
Bjarne tandpine har tiltaget gennem flere år. Sidste lørdag fik en kerne en fyldning til at ryge, ligesom en tand blev ændret voldsomt. Tid kl. 13, så vi kører til Odder.
Tanden er flækket og kan ikke reddes. Der kan heller ikke bruges noget af tanden til at sætte en krone på. Derfor skal den trækkes ud. Det bliver den og det ses tydeligt, at den er knækket under tandkødet, den deler sig i 2 halvdele. Ærgerligt men nødvendigt. Der gives en pris på ny tand - ca. kr. 15.000,-, sådan er det bare. Tandlægen er lidt bekymret for blodfortyndingen, så der gives ekstra tamponer til at standse en evt. blødning, men det bliver heldigvis ikke nødvendigt. Vi forlader Odder, mens bedøvelsen stadig virker, men langsomt begynder den at svinde. Derfor gøres holdt ved købmand for indkøb af panodil og frosne ærter. Der skiftes chauffør, nu er det voldsomme smerter, så der skal køles og panodilerne skal virke.
Hjemme i sommerhuset og afslap i stolen. Aftensmaden består af spaghetti m. kødsovs til Karin og chokolade dessert til Bjarne. Munden er under hårdt pres. En lille lur i lænestolen og herefter kan jeg fornemme en friskhed. Vi går derfor en lang aftentur for bl.a. at se om den nye badebro er blevet sat ud. Det er den, men svømmeturen må blive en anden dag. Den oprindelige plan for denne lørdag var at tømme trailer og forsøg på at finde nyt spisebord til sommerhuset, men det må vi udskyde til i morgen pga. den manglende tand.
Hjemme igen er der plads til en lille dessert.

Lørdag 10. juli – på jagt efter spisebord
På genbrugspladsen for at tømme trailer, inden det går rundt til flere genbrugsforretninger. Undervejs en kort samtale om garagebyggeri ved en af butikkerne, hvor der er startet på en ny garage. Vi får ideer og inspiration, samt en lille sludder med ejerne.
Vi prøvesmager første fad – kan ikke tilsluttes vores anlæg

Søndag 11. juli – Per passes i sommerhuset
På cykeltur med Per og Freja til Velling og retur.
Tæerne dyppes i fjorden.
Vinnie ses i butikken i Velling.
Så lykkes det at tilslutte Heineken til anlægget. Vi tager 2 af de andre med til Fladbro.

Mandag 12. juli – Lena og ungerne i telt på campingpladsen
Meget varm sommer starter i dag.
Vi kører mod Fladbro for at holde ferie med Lena og ungerne. På vejen fra Halby kort før mejeriet rammes vi af en sten fra en modkørende lastbil. Først intet at se, men derefter kommer en lille revne, der langsomt men sikkert breder sig de kommende dage. Det koster en ny forrude og desværre har vi ikke udvidet glasskade på forsikringen. Senere på ugen bestiller vi ny forrude i Aarhus g må selv betale via selvrisiko.
Vi kommer heldigvis alle sikkert til Fladbro og vi stiller telt op til Lena og de 2 store, Per vil sove i campingvognen, så det får han lov til. Det er megavarmt, alle sveder, men det lykkes at få telt op og pumpet luftmadrasser. Vi har købt en ny til Lena, med indbygget pumpe, Freja er ikke tilfreds, så vi må købe en ny til hende også, men først i morgen. Obs. Den nye model k morfar ikke ligge på. Hovedpuden er alt for høj. Først prøves at vende de, men det går ikke og til sidst må han lægge sig ind i vognen.
Oldemor hentes til eftermiddagskaffen for at fejre Rasmus´ fødselsdag. Vi hygger s med hende og hun får givet Rasmus hans fødselsdagsgave og til aften grilles mørbrad og pølser med salat og (svedet) brød til. Til dessert giver oldemor en sommer is til os alle. Hun bliver transporteret tilbage til Hadsten. Godt at det lykkes at fejre Rasmus sammen.

Tirsdag 13. juli – På tur til Mols
Vejret er stadig høj sommer med langt over 25 grader i skyggen. Planen for i dag er på tur til Djursland. Fregatten Jylland er første mål denne tirsdag. Turen ud mod Mols foregår fredeligt og vi kommer til Ebeltoft sammen m rigtig mange andre, der har valgt denne destination.
Vi køber billetter og fremviser corona-pas. Det er betryggende  vide at alle er testede og enten vaccinerede eller testet negative inden vi alle samles om bord på den gamle fregat. Om bord kan vi både lugte og fornemme den gamle stemning a krig, død og ødelæggelse, der er en del af skibets historie. Rasmus fortæller en masse historisk eller googler lige, hvis vi er i tvivl om historien om konger, tidspunkter og hændelser i fortiden.
Kl. 12 er vi med til affyringen af den store kanon, dog kun med løst krudt, men lyd og krudtrøg f vi med. Vi afslutter med en runde øverst på fregatten og bevæger  derefter til den gamle del af Ebeltoft. Sulten plager os, så vi går på madjagt. Første udendørs restaurant kan ikke finde ekstra stole, selv om vi kan se flere ledige, der muligvis kunne flyttes. Vi går videre og finder en restaurant med gårdhave i 3 plateauer, hvor vi kommer til at sidde øverst, stort set i skygge. Der bestilles ivrigt blandt fisk og pommes, kolde drikke såsom  sodavand og fadøl. En dejlig frokost i sommervarmen. Vi gider ikke meget, men nyder sommeren sammen.
Vi begiver os tilbage til bilerne, selvom Freja gerne vil have shoppetid. Tøj skal kigges, prøves og måske købes, men ikke i dag.
Kalø Slots Ruin ligger, hvor den har ligget i mange år og den store nye turistbygning er ikke skudt op endnu. Om den kommer, vides ikke. Til gengæld har morfars gamle ”skolekammerat” fra Assentoft åbnet endnu en grill her ved ruinen. Mere om det lige om lidt. Først skal vi – næsten alle – ud til ruinen. En varm tur, hvor Freja stopper halvvejs og venter på os andre på tilbagevejen. Vi andre når derud og ser til vores store gru en af nutidens største forbrydelser. I tårnet er installeret en platform, så turisterne kan nyde udsigten, som om den ikke er der i forvejen, udsigten altså. En platform bygget i glas, som absolut ikke passer ind i stilen for den urgamle ruin. ”Det er grove løjer” og vi vælger ikke at bestige glasarealerne, men går tilbage for at nyde en stor og dejlig is, som Lena gerne vil spendere. Softicen er kæmpe, kæmpe stor og flyder snart ud over det hele. Ikke nogen nydelse, men en oplevelse, der blot skal overstås hurtigst muligt. Erindringen om Claus ændres ikke efter alle de år de er gået siden folkeskolen i Assentoft.
Aftensmad er rester fra mandag

Onsdag 14. juli – alene på pladsen
Meget varm dag med Tour de France

Torsdag 15. juli – pulled pork, men hvor mange?
Ikke mange er tilmeldt, men der kommer flere på dagen, så Karin må finde en ekstra nakkesteg.

Fredag 16. juli – besøg i Bønnerup
En hyggelig dag i sommerhus i Bønnerup. Det bliver til en vandretur langs stranden og en snak om både. Afslutter med grillet dyr.

Lørdag 17. juli – Rasmus 14 år
Mormor og morfar tjekker legepladsen med Per
Arrild Ferieby

Søndag 18. juli – ude at svømme
Aktiviteter i og omkring sommerhuset.
På legepladsen om formiddagen
Fodbold i tv
I svømmehallen

Mandag 19. juli – Fleggaard for flere øl
Retur i Halby
Karin vasker og tørrer i Stauning lige så sikringerne springer. Henter hjælp hos Bjarne, men uden held.
John kontaktes, så vi kan komme videre med vasketøjet tirsdag morgen.
På cykeltur (Tændpiben – Lem – Hjem)
En god flaske Piesporter fra Mosel som Inga har efterladt.

Tirsdag 20. juli – atter tilbage til Fladbro
Desværre glemte vi flyttekasser til Jørgen og Annette.
En hyggetur hjemad over Aulum, Karup, og derfra syd om Viborg ad småveje og sluttelig via Løvskal til campingpladsen.
Løbetur i skoven, der desværre får konsekvenser.
Besøg i Hadsten og meget sent hjemme.

Onsdag 21. juli – tilmeldingerne er startet
Sover længe efter den sene hjemkomst.
En rolig dag på pladsen.
Ondt i knæet efter 2 hårde dage med motion, måske for hårdt. Knæet driller længe, mindst 1 uge.
Aftensmad sammen med naboerne, mens der er ølsmagning på terrassen fra Grauballe Bryghus. Vi deltager ikke.

Torsdag 22. juli – ny forrude i bilen
Vi kører tidligt til Tilst for at få repareret forruden i 2008’eren. Vi kører forbi Inco og handler ind til fællesspisningen, til både denne aftens og næste uge med bl.a. tiramisu.
Roast beefen langtidssteges. Der koges creme til jordbør trifli og kartofler til kartoffelsalat. Bjarne rører fars til frikadeller, der steges. Det er vanskeligt at stege så mange på induktionskomfur, der slukker og ikke fordeler varmen ordentligt. Men det lykkes, 43 frikadeller til aftenens fælles måltid. Vi ender med at blive ca. 25. Ganske ok. Karin henter mere kød, men det bliver ikke spist, så vi har lidt ekstra stegt roast beef til køl og fryser. Vi udrydder de sidste flaskeøl af Jørgen og Annettes og derefter bytter Karin 2 deserter for 4 fadøl hos Bianca.

Fredag 23. juli – retur til Halby
Vi kører ved 9-tiden og gør stop ved Mammen mejeri i Døsbro og køber 2 gode oste med og uden kommen. Vi spiser frokost i sommerhuset med tysk brød og pålæg samt en bid af de nye oste. Der stille fadøl i fryseren, så vi kan få prøvet anlægget ordentligt.
Karin vasker igen tøj, mens Bjarne kigger OL åbningsceremoni. Ellers en dag med afslap inden vi skal have feriegæster fra søndag.

Lørdag 24. juli – indkøb i Ringkøbing
Bjarne henter rundstykker i Skjern.
Vi køber jord til den sidste kasse i haven, samt en ny snor til traileren. Der kæbes desuden nyt næsehjul af fast gummi og en bøjle, så der ikke står vand i presenningen på traileren. Vi kigger lige ind til Skousen for at kigge og kun kigge køle/-fryseskab. Han har desværre et super tilbud vi ikke kan sige nej til nedsat fra 4.300 til 2.650, det må man da kalde et tilbud. Vi slår til og kan afhente det tirsdag. Det passer fint, så kan vi få det med til Fladbro onsdag.
Vi får også lige købt en ny trillebør, dog kun en mini (80 L), men den er stor nok til det vi skal bruge den til i sommerhuset.
Vi tjekker taget på skuret. Karin har spurgt om lov til at låne naboens stige, så vi kan kigge på taget. Det ser ok ud, kun med en mindre skade i yderste hjørne. Vi får lige John til at kigge på det også.
Det er blevet varmt igen, så det bliver mest stillesiddende aktiviteter med fadøl, der passer til os.
Det lykkes dog at få teltet stillet op i varmen, da der meldes regn fra søndag.
Vi spiser fortsat roast beef rester fra torsdag og dejlig kartoffelsalat.

Søndag 25. juli – feriegæster i telt
Fredelig morgenmad og vi har sagt at Lena kan komme med ungerne efter 9. Vejret er noget ustadigt, så de kan ikke cykle ud til os.
Da Per ikke må grave ved det nye fiberudtag, hjælper han med at grave græsset af, der hvor plantekasse 2 skal stå. Det lykkes og Freja hjælper med at få jorden fyldt i, mens Per slæber græstørv. Trillebøren erendnu ikke samlet, men det bliver den så de også kan køres væk.
Per og mormor spiller ketcher spil til den store guldmedalje, men det er kun træning mener mormor. Morfar kigger mest på, nu driller knæet ret voldsomt.
Aftensmaden består af pandekager, da vi har øg i overskud fra torsdag. Freja bager og bager og mormor har hentet is. Den sidste rest af kartoffelsalat spises. Resten bliver kasseret, nu kan den og vi ikke længere.
Vejret har i dag været bedre end vejrudsigten har meldt, ikke de store mængder regn. Alle skal sove i teltet, men morfar kan ikke klare mosten med den nye enorme madras med indbygget hovedpude. Først forsøges med hævede ben og derefter med hovedet i den rigtige ende, men forgæves morfar giver op kl. 01.30 – han tager 2 panodil og lægger sig i sengen, så han kan få noget nattesøvn. Mandag køber mormor en ny luftmadras af den gamle type uden indbygget hovedpude.

Mandag 26. juli – må vi blive en nat mere?
Ja, det må de gerne, derfor købes en ny luftmadras – se under søndag.
Per og mormor står vældig tidligt op – 5.45.
Morfar henter brød i Kvickly, mens mormor gør klar til morgenmad. English breakfast med æg, pølser og bacon. Det smager lækkert. Alle er glade og tilfredse. Kaffeautomaten driller nu hver gang der fyldes vand på, så derfor køber vi en ny til afhentning hos købmanden i Stauning. Efter morgenmaden kommer mor med mere tøj, så de også har til tirsdag. Derefter kører vi til Velling for at bade, men ak. Vi går og går, men vandet når os kun til knæene. Derfor skynder vi os i bilen igen for at prøve ved vores badebro. Men endnu en gang ak, ak, ak, her er forholdene de samme. Vandet nåt os stadig kun til knæene, Freja bliver på broen, mens Per, mormor og morfar atter går og går og går uden at møde højvande. Det buldrer i det fjerne, men bliver heldigvis ikke til mere. Vi går slukørede hjem til sommerhuset. Det eneste vi har oplevet, er en flok tyskere i et sommerhus, der kører høj musik på fuldt drøn – Belinda Carlisle på tysk, tja!!.
Hjemme igen lidt mere tennis uden morfar, men nu også Petanque, som Per er ret vild med, som alt andet der ikke er stillesiddende. Ham og Freja er dog uenige om reglerne, så derfor går de hver til sit. Nogle gange går Freja i teltet andre gange er det omvendt. Morfar går til Per og de får sig et lille slag af det franske kuglespil, dog uden hat.
Der kommer torden både med lyn og regn hen under aften.
Morfar står for aftensmaden. Forloren hare med ovnkartofler og coleslaw. Det er et super fedt køkken.

Tirsdag 27. juli – atter alene i sommerhuset
Morfar har sovet i teltet hele natten og Per vågner først, da morfar kører efter brød. Igen Kvickly og i dag er det french breakfast med croissanter. 2 dejlige morgen med morgenmad på terrassen sammen med de 2 fra Stauning.
Vejret truer med regn, så vi flytter teltet om i solen for at få det tørt, så vi kan få det pakket ned i dag inden regnen. Det lykkes at fastgøre det, Per hjælper naturligvis. Freja skal arbejde fra kl. 12 og hun begynder at gå i møde med sin mor. Hun når helt hjem inden mor får sig taget sammen til at køre hjem! Per skal lige spille ketcher spil med hende og hun skal drikke den sidste kop kaffe fra Saeco’en. Teltet pakkes sammen inden hun kører. Så begynder regnen og der er en konstant buldren mod øst, men ingen lyn og torden.
Regnen begynder så småt. Vi kører efter kaffemaskine og nye gryder til udlevering i Stauning. Her regner det noget mere, ja faktisk, så vi bliver våde. Hjemme igen skiftes kaffeautomater, den nye hvide virker fint, der brygges et par kopper. Kan den ikke lave varmt vand? gisper Karin, men jo det kan den.
Karin får besked fra Skousen om at køle/-fryseskabet står klart til afhentning, så vi spænder for og kører til Ringkøbing. Ingen problem, det må ligge ned, så vi slipper for at fastspænde i stående. Der lægges presenning over og traileren bliver på bilen. Håber ikke kassen bliver våd, det gør den heldigvis ikke.
Aftensmad med hakkebøf, bløde løg, ovnkartofler og bearnaise til. Det er et super fedt køkken. Og fadøllen smager godt, også Krombacher, som lige prøvesmages i dag, efter at have kontrolleret Heineken. Begge er gode og kolde.

Onsdag 28. juli – tilbage og klar til sidste fællesspisning
Oprydning i morgenmaden, og nu med stabil kaffebrygning.
Regnen strømmer ned, men køleskabet tager ikke skade. Mormor henter et par bagedimser fra Blomsterberg, som vi skal bruge til tiramisu ’en
Stille og rolig køretur tværs over Jylland.
Æg og tyske pølser til frokost og et par gode ager fra den tilbagevendte bager i Fladbro. En øl mellem bygerne sammen med naboen, der har pudset vinduer og støvsuget i vores fortelt – sikke naboer. Der er også opsat læsejl bagest i vores hyggekrog.
Desværre er der rotter på pladsen og de kommer nærmere, nu i vognen overfor os. Rottefænger var forbi i dag og opsatte fælder. Lad os håbe, de ikke kommer nærmere.
Ikke så mange tilmeldinger til morgendagens fælles spisning, men vi laver tiramisu ’en i aften. Aftensmad med rester fra i går. Køleskabet bugner nu af kolde drikkevarer.

På cykeltur og andre ture
Copyright Rams5-Design
Tilbage til indhold