fredag 7 juli - På cykeltur

Karin vækker mig kl. 7.15. Ingen bad, det gemmer vi til efter cykelturen. Kroppen er træt efter kun 5 timers søvn. Morgenmad som vanligt. Omklædning til cykeltøj, for første gang tager vi shorts over cykelbukserne, så vi ser mere normale ud. Vi går til sportsbutikken, hvor cyklerne står klar til os. Det har været nødvendigt at rekvirere flere cykler i Sortland. Vi har 3 damecykler og 1 herrecykel med el og HC’s uden el. Cyklerne prøves af ift. Højde, bagage, el-indstilling og kort efter begiver vi os ud på turen. Ca 45 km er dagens rute og det var aldrig gået uden strøm. Det er med stor spænding vi 3 debutanter kaster os over cyklerne med. Hvad siger lårbasserne? Bagdelen? Knæene? Osv. Vi starter i eco og kommer uden vanskeligheder til kirken, vi fik rundvisning, men ingen vafler i dagen før. Ingen problemer. Drejer ind og fortsætter gennem naturen. Her ses både får og gamle Ferguson traktorer. Vi gør første større stop ved en tank med bænke og en lille genbrugsbutik i udkanten af Melby. Vi slukker for cyklerne for at spare på strømmen. Da vi så fortsætter, føles det hårdt at cykle. Efter få hundrede meter går det op for os nybegyndere, at el-funktionen står på off. Hurtigt skiftes der over og det bliver straks meget lettere at træde den tunge cykel fremover. Vi triller gennem byen og når havneområdet med byfest. Toiletbesøg og tilbage igen. Vi finder den lille café og går ind for at spise. Det er Karins tur til at betale, så i dag spiser vi fælles frokost for første gang her i Vesterålen. Denne lille hyggelige café lukker og slukker på søndag, så det var godt vi lige nåede det inden. HC og Karen har været her flere gange. Og det er virkelig hyggeligt. Efter frokost tilbage på cyklerne. Vi mærker nu vinden ude fra Atlanterhavet. Den er kølig. Heldigvis kommer solen mere og mere frem, så det udligner noget. Vi oplever på cykelturen at trafikkulturen er meget anderledes her end i Danmark. På den meget smalle vej med vigelommer venter bilerne til vi er forbi, ligesom overhalingerne foregår med stor afstand til os. Vi fortsætter i vores efterhånden faste rækkefølge med Sonja i førertrøjen og HC og Karen i bagtroppen. Karin og jeg deles om 2. og 3. position. I hjørnet af øen skal vi finde den dejligste sandstrand. På toppen af en lille bakke, 2 km fremme ifølge HC, det viser sig at være ca 5 km fremme, never mind, vi finder den dejligste og skønneste lagune med sand. Tæerne skal dyppes, derfor har jeg taget et håndklæde med fra hotellet. Dagens tur er i strømper og sko og derfor håndklædet. Fødderne er ikke klar til bare tæer i skoene og heller ikke sand i sokkerne, så det skal fjernes. Sonja og HC overtales til også at dyppe, når der nu er taget et håndklæde med. Vandet er behersket koldt, så fint det kun er fødderne, der får vand og ikke hele torsoen. Det er blevet varmt her ved stranden, ingen vind og masser af sol. Vi er godt halvvejs rundt, så vi går cykel-mode igen og bevæger os op langs vestkysten. Hele tiden har vi bjergene på højre side og flere gange tårner vores bjerg op med antennen på toppen. Der er havørne i området, men vi ser ingen af denne dejlige sommerdag. Vejen fører os videre og vi gør næste stop ved Galleri Uvær. Her er masser af udstillede genstande, stearinlys, billeder, sømanden med piben i munden (velkendt i Danmark, så ham har nordmændene også hapset, ligesom hygge), kaffekopper og en masse andre småting. Vi drikker en kop kaffe med et bringebærbolsje til. Her drikkes af forskellige kaffestels kopper. Vi nyder solen og roen. En kort spadseretur efter kaffen ned til en lille sø. Galleriet ligger højt, så vi skal starte ned ad en stejl skråning. De fleste af os går det første stykke ned ad grusvejen, vi drejer til højre og ser efter 100 m et skilt der viser tilbage til galleriet. Underligt. Vi fortsætter og svinger en anelse mod øst. Nu mærkes rygvinden, desværre også den noget ujævne vejbelægning, der ubarmhjertigt konstant minder om en øm og ikke cykeltræne bagdel. Vi speeder up og rammer udkanten af Stokmarknes omgivet af en fluesværm. HC der har fået hjælpemotor af Karen tager fronten det sidste stykke tilbage til sportsforretningen. Vi afleverer cyklerne med mindet om en dejlig oplevelse på el-cyklerne. Særligt på det sidste stræk var det en stor hjælp at sætte den på “High”, så man blev skubbet op over bakkerne, når nu benene var blevet lidt bløde. Vi vandrer tilbage mod hotellet, hvor kobler os på det sidste af tour de France, opfylder væskedepoterne og ellers bare slapper af. Aftensmaden er heldigvis nem. Bachalao, der blot skal en tur i mikroovnen og serveres med rømme, flatbrød og 1 kold Tuborg eller et glas vin, rød eller rose`. Vi er trætte efter 2 hårde dage og meget lidt søvn imellem dem. Derfor kaldes der tidligt til ro. Nogle sover mere end 10 timer, mens andre nøjes med lidt mindre. En kort powernap inden aftensmaden betyder, at der kan skrives på denne dagbog til lidt over 10.