Mandag 15. juli - en tur i middelalderen
Morgenmad med brød, ost, marmelade, pålæg og yoghurt. I dag med blåbær.
Herefter et mindre kaos, da persiennen i soveværelset går i udu. Vi siger det
til Herr Schneider. Han vil kigge på det, når vi komer hjem i eftermiddag.
Dagens tur går til Offenburg. Vejen dertil går uden problemer og vi finder
nemt et P-hus. På vejen ser vi ligesom på dagens tur til Freiburg masser af
storke vandre om i vådområderne. Her i Tyskland må altså stadig være områder,
hvor storkens naturlige fødekilder ikke er ødelagte. Herefter op og finde byen.
Går mod den store kirke og herefter tilbage. Karin skal lige kigge en butik med
masser af kjoler og bluser i mindst lige så mange farver. Men her købes intet.
Vi går rundt og kommer ad bagveje til Karstadt og bymidten. Her er også
turistinfo, hvor vi finder bykort og byens smukke apotek. En lille rundtur
bl.a. til et mere snusket kvarter, hvor en mere eller mindre bedugget herre
dytter af os på sin cykel da han skal køre på fortovet og ikke vejen. Men
heldigvis kan vi smile af det sammen. Tilbage til civilisationen går vi mod det
gamle rådhus, hvor der nu er teknisk afdeling. Vi går forbi endnu en stor kirke
der dog ser noget lukket ud. Men der brænder lys inde i kirkerummet ligesom
klokkerne ringer både kl. 12 og kvarter over, så den må stadig være aktiv.
Forbi en skolegård fyldt med legende børn og lige pludselig er de væk igen,
frikvarteret er slut. Gennem et stykke med træer, hvor disse væltes med biler i
stedet for at save dem over! Retur over jernbanebroen og en tur i Karstadt. Her
er toiletterne altid pæne og rene. Vi finder et par shorts (Nike) til Bjarne og
en fødselsdagsgave til Rasmus. Et Adidas sæt. Han plejer at blive glad for
sådanne gaver, så så længe han ikke brokker sig over sådanne gaver fra mormor
og morfar er det udmærket at give ham sådan. Hans gaver er ofte blevet købt på
vores sommerferier rundt om i Tyskland og sidste år i Norge. Vi oser lidt og
ser udvidelsen til vores Schwarzwalderkirschtortebunde forme. En plade til at
trække de enkelte ud med. Vi køber ikke i dag, men ved nu at de kan fås, men 20
Euro er lidt pebret. Efter Karstadt føler vi, at nu har vi set byen, så vi går
til bilen og kører østpå igen. Karin har fundet en by med en helt speciel
Altstadt. Schiltag hedder byen og ligger faktisk kun 15 km fra hvor vi bor og
på vejen til Wolfach. Så vi finder byen. Gennem et enkelt vejarbejde med
lysregulering, ellers ganske ubesværet. Vi er kørt udenom byen den dag vi kørte
til Freudenstadt, hvor vi tordnede forbi Schiltag gennem en tunnel. I dag
drejer vi så inden tunnellen og kommer til en by der har stået stille i
århundreder. En by med meget smukke gamle bygningsværker. Vi parkerer langs
floden og går rundt i middelalderen. Da vi gik rundt i Offenburg blev vi enige
om, at det ikke var Schwarzwald, men området mellem Rhinen og Schwarzwald og
derfor kunne vi ikke få den berømte Schwarzwalderkirschtorte i Offenburg.
Derfor endnu en god grund til at tage tilbage til Schwarzwald og middelalderen.
Rundt i byen og endelig finder vi en bager med udeservering, hvor vi kan få
nationalkagen. Hertil en god kaffe, der dog serveres lidt for tidligt efter
Karins smag. En lækker kage med en meget dominerende smag af Kirschwasser i den
mørke del af dejen. Videre rundt i byen og et smut ind på museet om savværk og
garvning af huder. Et meget fint og gratis museum, som gav et fint billede af
historien bag træer i Schwarzwald, vandløbene og skindet der kunne sælges i
butikkerne. En fantastisk oplevelse i denne lille by, hvor eneste lyde var ens
egne stemmer. Alle andre lyde forsvandt i bygningerne og træerne.
Tilbage til Wolfach, hvor vi handler i vores helt eget Edeka. Hakket kød til
de næste dage, drikkevarer og en bearnaisesovs til dagens hakkebøf. Midt i
maden, dvs. midt i det sidste glas rødvin kommer vores vært og kigger på
gardinerne. De kan ikke samles, så han går med uforrettet sag og vil komme igen
i morgen og gøre noget andet, så vi kan få gardiner op igen. Karin kæmper med
sit tyske, så det giver duggede briller. Alle tre ser bedst gennem briller, når
tingene bliver for små. Tilbage til afslutningen på rødvinen. Som afslutning på
måltidet får Bjarne lige en enkelt Kirschwasser. Den smager bedre i dag, hvor
smagen af kirsebær tydeligt træder frem efter brændingen. Herefter drøftes
morgendagens program. Skal vi tilbage til Südschwarzwald og de noget højere
bjerge eller bliver her i Mitte/Nord og nyde dette. Vi bliver enige om, at vi
gerne vil en tur tilbage til Hofgrund, Todtnau og Feldberg, så det gør vi i
morgen.
Aftenhygge med musik, kabaler, dagbog, læsetid og afslap.
Dagens km 90, og til ro mellem 22 og 23.