Gå til indhold

2026 - Sommerferien - På cykeltur

Spring menu
Sommeren 2026 – Turen går til Norge
 

Onsdag 8. juli – Vi roer tværs over Skagerrak
 
 
Vi har forladt Samsø allerede mandag, så vi kunne være klar til vores Norgestur. Vi står tidligt op, går i bad og spiser en lille portion ymer med blåbær. Kaffen og det øvrige gemmes, idet vi har bestilt den store frokost ombord på Speed 2. Her er afgang kl. 12.45 og mødetid 1 time inden afgang. Bilen er ladet til 100%, så vi kører næsten nonstop til Hirtshals. Via Aulum og Viborg går det mod den nordjyske motorvej, gennem Aalborg og videre af motorvejen forbi Løkken og videre til Hirtshals. Vi er der i god tid og med strøm tilbage på batteriet.
 
Tjekker ind og bliver guidet til banen. Vi venter afkølede i bilen og kører ombord ca. 12.30.
 
 
Oppe på dæk 8 bliver vi anvist vores bord og det store slag kan begynde. Lidt fisk, brød kødpålæg og diverse varme retter efterfølges af et par gode oste med valnødder i honning. Ovenpå en kop kaffe. Vi slapper af med lidt offline læsning. Bl.a. turen går til Norge bladres digitalt igennem.
 
En tur i Taxfree med køb af lidt sødt til campingpladsen i Oslo inden vi afslutter middagen med kaffe og kage, samt softice. Nu er vi klar til at gå i land i Norge.

Vi bliver sendt fra borde og ud til højre. Alle skal sluses ud i 1 række, både lastbiler or personbiler. Det tager tid, men endelig rammer vi E18 mod Oslo. Den er blevet klart forbedret siden 2019, nu med motorvej hele vejen til Oslo. Vi bliver mødt af adskillige blink, hvor der opkræves bompenge. Vi har allieret os med vores Øresundsaftale, så det gerne skulle blive betalt via den. Vi gør stop undervejs ved en 400 kW ladestation. 20 min. og vi er atter på 80%. Og det klares med 1 af vores COOP-kort. Nemt og hurtigt. Laura leder os gennem Oslo og til Topcamp Bogstad i den nordvestlige del af Oslo. Vi har fået vores pladsnummer og kode til bom, så vi finder plads 547 med en smule besvær.
 
Teltet bliver hurtigt stillet op og vi er klar til nogle campingdage i Oslo. Hjemme har vi været i kontakt med både Lissy Hanne og Kjell Magne. Sidstnævnte er i deres sommerhus syd for Larvik, så det bliver vanskeligt at mødes med ham og Heidi. Til gengæld vil Lissy Hanne gerne have besøg. Hun har dog ikke ferie, så det bliver kun til et weekendbesøg. Men bl.a. derfor har vi også valgt en campingplads i Brumundal – Topcamp Mjøsa.

Efter den store frokost på færgen spiser vi brød med et stykke medister (rest fra forleden). Men vigtigst af alt den kolde royal efter at teltet er stillet op. Slut på en lang rejsedag med hygge i teltet inden sovetid. Dagens skridt – 8.038
 
Torsdag 9. juli – en varm dag rundt i Oslo
 

Vi springer badet over i dag og starter i Kiwi. Her handles ind til morgenmaden.
Vores plads er perfekt med skygge stort set hele dagen, så vi ikke bliver stegt i løbet af dagen eller vågner badet i sol og sved.
 
 
Morgenmaden består af en blanding af medbragte madvarer (ost, smør og tysk kødpålæg) og det nylig indkøbte (Hapå, Prim og marmelade). Mums med ejlig morgenmad med en ok neskaffe. Et par yoghurter til dessert, men de er ikke særlig gode, lidt for meget børn og for lidt bær. Efter morgenmaden en lille opvask og derefter køber vi Oslo Pas, som giver adgang til offentlig transport og et hav af entreer og rabatter. Så er vi fri for at skulle finde parkering inde i Oslo C. Vi tager bus 42, som holder lige ved campingpladsen og skifter til T-banen og vupti så står vi af inde midt i Oslos herligheder. Det er solrigt og varmt, så vi gør første holdt på torvet, hvor Oslos førte rådhus var opført. Her lå også det ældste hus i Oslo. Vi tankes op med et par glas iskolde hvidvin. Vi går mod havneområdet og det gamle kongeslot Akershus. Dette ligger fortsat inde midt i et militært område med skarp bevogtning. Vi ser også klargøring af flere storskærme til Norges største fodboldmæssige opgave lørdag – VM-kvartfinale mod England. Vi går først en runde omkring Akershus inden vi går ind og oplever de historiske monumenter inde i slottet. 180 No.kr. Er første besparelse på vores Oslo Pas. Turen i slottet går fra fangehullerne til de fornemme sale, hvoraf nogle stadig bruges til koncerter og andre arrangementer. Efter denne historiske opdatering går turen mod havnefronten. Denne står fantastisk med den nye opera og Munch museet side om side. Operaen giver mindelser om det nye Moesgård Museum med de flader i bygningen. Vi kommer ikke ind i operaen, men nyder den blot udefra.
 

På sentralstationen finder vi kolde drikkevarer inden vi bevæger os retur mod ”det gamle rådhus” torv. Her spiser vi frokost på Cafe Skansen. Oslo Passet giver 20% rabat, så her er mere sparet. Et norsk stjerneskud er en smule anderledes end det danske, men smager fint. Vi får lige en starter i form af oliven til at supplere vores fadøl med. Mætte og tilpasse begiver vi os tilbage til Munch og giver musseet i 12 etager en ordentlig tur. Et museumsbesøg er altid en oplevelse, men på et tidspunkt kan hovedet og hjernen ikke mere, men vi tager alle etagerne med. Mere end 200 No.kr. er sparet, så vi nærmer os gratis transport. Vi er ved at være godt trætte, går tilbage på Sentralstationen og finder en COOP-butik. Her handles ind til aftensmaden inden vi finder først T-tog og derefter bus 42 og er tilbage ved campingpladsen. Ca. 25.000 skridt blev det til i løbet af dagen.
 
Aftensmaden bestående af de medbragte grønsager i blandet bacontern og stegt på pande over vores gasblus. Hertil et gode kolde danske øl. Vi får også lige tjekket op på campingpladsen ift. servicebygninger, affald m.m. For at komme på toilet kræves en 8-cifret kode til døren. Det er træls, hvis et toiletbesøg er LIGE NU. Heldigvis står døren til den gamle toiletbygning åben og den ligger tættest på vores telt, men har til gengæld kun 1 vask. Så her kommer vi til at vente i kø flere gange.

Aftenhygge i teltet inden sovetid.
 
Dagens skridt – 24.815
 
 
Fredag 10. juli – Holmemkollen, nu i høj sol og ikke tæt tåge
 

Overskriften kræver lige en forklaring. I efterårsferien 2014 er vi i Norge i den dengang helt nye Peugeot 2008, bor på vestsiden af Mjøsa og på vej hjem er vi omkring Holmemkollen. Men tågen ligger så tæt, at vi ikke engang kan se bunden af bakken fra vejområdet. Dette blev heldigvis anderledes 12 år senere i 2026. Mere om det senere i dagens program. Morgenmaden har vi hjemme, så ingen morgentur i Kiwi. Brød, ost, Prim, Hapå og marmelade og ingen norsk yoghurt. Opvaske, vi har købt en spand til at samle og vaske op i. Letter en en pose, en gryde eller noget helt andet. Det virker med spanden.
 

Vi har besluttet at tage bilen da dagens program ligger i den nordlige udkant af Oslo. Det vil derfor være alt for besværligt med offentlig trafik og der er gratis parkering begge steder i dag. Vi vil som sagt se den store hopbakke og derefter Teknologisk Museum. Begge disse seværdigheder ligger inden for en radius af 12 km fra campingpladsen, så bilen er at fortrække. Vi kan desuden handle ind på vejen.
 
Vi ankommer til Holmemkollen kl. 10, da de åbner. Vi starter på museet og sparer yderligere 120 af de norske kroner. Et gammelt hyggeligt indblik i norske ski, dyrelivet og dystre vejrudsigter for fremtiden. Herefter går vi kø for at komme op i tårnet. 13 ad gangen i elevatoren. Det går hurtigt, men føles langsomt, som ventetider jo altid gør. Vi kommer op og ser den fantastiske udsigt over Oslo. Vejret er fantastisk. Ikke en eneste sky og totalt vindstille, 25 graders varme. Sommer når den er bedst. Lidt mere ventetid inden vi er nede igen. Ca. 2 timer inden vi kører videre. Gør holdt undervejs for at købe noget at drikke.
 
Vi fortsætter til Teknologisk Museum. For sidste bruger vi vores Oslo Pas. Nu når vi beløbet, så turene med bus og T-bane var gratis. Vi starter i stueetagen, hvor temaet er energi. Et velkendt tema. Vi nyder udstillingerne der veksler mellem info, aktiviteter, der illustrerer teorierne bag de fysiske love samt historiske beskrivelser, der sætter det hele i relief. Der er alt fra kæmpe store generatorer ned til de mindste batterier. Vi gennemgår museet i løbet af de næste par timer og ender i historien om telefonen og computeren. Da der jo er tale om Norge er der naturligvis også eksempler på savværker og papirfremstilling. Et meget interessant museum, hvor det også er tydeligt at det appellerer til undervisningsbrug. Vi afslutter besøget med en lækker sandwich i cafeen.
 
Omkring Rema 1000 for indkøb til aftensmad. Det bliver til salat med hakkebøffer. Vi kører også ind omkring Kiwi, da der her er ladestationer med mulighed for at lade via Easy Park, som Karin har app til. Hun kan dog ikke finde de rigtige numre på ladestationen, så derfor må vi ind til CircleK. Her forsøger vi med kreditkort. Virker ikke, så hun er nødt til at installere deres app. Så virker det. Vi drikker en sodavand mens bilen lader med 400kW, så det går mega hurtigt, så er vi på 80%. Så er der strøm nok til turen i morgen til Brumundal.
 
Tilbage til teltet. Aftensmad. Efter aftensmaden går vi lige en tur ned til søen, hvor der er mulighed for at bade. Men det er for langt væk fra pladsen til at vi gider bruge tid og energi på det.
 
Ikke helt så mange skridt i dag, men alligevel er det blevet til ca. 13.000.
 
Oppe midt om natten, da det blæser op og lyner i det fjerne. Vi fastgør barduner. Men heldigvis bliver torden og blæsten langt væk.
 
Dagens skridt – 12.917
 
 
Lørdag 11. juli – tilbage til kendte omgivelser
 
 
Vi har ikke travlt. Vi skal først være ude kl. 11 og vi har knap 2 timers kørsel foran os. Tjek ind på campingpladsen er først kl. 13, så derfor ingen morgenstress.
Rolig morgenmad og morgenaviser. Der er opladning til aftenens fodboldkamp.
 
Teltet pakkes ned i tørvejr og vi forlader Oslo kl. 10.45. Vi er hurtigt ude af byen og på vej mod Hamar/Brumundal. Turen forløber stille og roligt. Vejen er blevet til motorvej, så det glider med 110 km/t og der er ikke meget trafik.
Vi ankommer til Topcamp Mjøsa kl. 12.55. Nu er der truende skyer i det fjerne. Der er meldt om torden, regn og blæst. Det blæser da også lidt op ligesom der kommer et par dråber. Vi skynder os at få teltet op og bagagen m.m. ind i teltet. Vi har fået plads 335. Det er så absolut den dårligste teltplads m. strøm. På hjørnet uden mulighed for plads til bilen. Teltet vender vi så vi har åbning mod vest. Men det betyder så også at den yderste del af teltet skråner en del. Men det værste er dog at der ikke er en eneste mulighed for skygge. Det er dog generelt for hele pladsen. Så al den skygge vi blev tildelt i Oslo skulle have været fordelt lidt bedre. Men vi må få det bedste ud af det. Som nævnt regnen udebliver. Vi kontakter Lissy Hanne og starter bilen og kører mod Høsbjørg. ”Laura” guider os af E6, så vi bliver endnu en gang trukket i bompenge.
Lissy Hanne står på terrassen og venter os. Hyggeligt at mødes med hende, som vi aftalte sidste sommer i Fladbro. Hun byder på kaffe, is og et frisk jordbær. Og en hel masse hyggesnak om gamle dage, Danmark og Norge og alt det imellem. Det begynder at regne, men tordenvejret bliver på bagsiden af bjergene, som Lissy Hi ser dog ikke hele kampen. Det er en kedelig omgang boldflytteri, hvor Norge dog bringer sig foran på et pragtmål af Skjellerup inden Bellingham udligner inden pausen. Karin er gået i seng og Bjarne forlader kampen i pausen. Vi er trætte og glemmer helt vores aftenmedicin. Det er aldrig sket før.
 
Ingen skridt lørdag. Dagens skridt – 1.297
 
 
Søndag 12. juli – en overraskende tur på fjeldet
 
 
Der står 2 borde udenfor køkkenet under halvtaget. Her beslutter vi at spise morgenmad. Solen begynder hurtigt at bade ned over teltet, så vi er oppe inden 7. Rigtig gode badeforhold og et godt køkken. Vi indtager morgenmaden i fred og ro. Folk går forbi, men det virker stadig roligt.
Lissy Hanne har fortalt om en ø, der ligger ude i Mjøsa. En meget smal bro, hvor 2 biler ikke kan passere hinanden. Tidligere var der vigepladser, men nu er der lysregulering, så ingen grund til panik på den smalle bro. Vi tager en rundtur på øen med plukselv jordbær og en stor gård med dørsalg af økologiske kyllinger. Vi kører noget rundt om formiddagen og ender igen ved broen, hvor vi får en kop kaffe m. marcipankage til. Det glider ned trods varmen. Vi hat i øvrigt allerede fået en kop ”ladekaffe”.
 
Vi er tilbage kl. 13. Og vupti, så holder Lissy Hanne ved siden af os. Hun ville høre om vi vil med en tur på fjeldet. Det vil vi naturligvis gerne. Hun kører os til deres hytter. Vi får lige hilst på Kent, der er i deres hytte. Den øvrige del af hans familie var til fodboldfest i Brumundal på storskærm, men det gider han ikke. Så det blev fiskeri på fjeldet. Vi fortsætter til den nyeste af deres hytter, som Trond heldigvis nåede at bygge. En lækker hytte men trist, at hun skal sidde der alene. Vi får en kop kaffe og en småkage og endnu mere af den hyggelige snak. Bl.a. om turen i 2001, hvor hun gik fjeldtur med os inkl. Lena i 2 dage. Vi kører retur til Brumundal, men ikke samme som op. Det er et stort fjeldområde med mange veje og ruter rundt i området.
 
Hjemme på campingpladsen bliver det tid til en is og en kold sodavand. Vi har planer om indkøb, men efter en køretur rundt i byen erfarer vi, ar alle butikker har lukket søndage. Ve beslutter os derfor at bestille mad i bistroen. Men det lykkes heller ikke, da vi ikke kan bestille og betale fra en IPad. Vi beslutter derfor at bevæge os hen i bistroen og spise der. Så kan vi også få en kold fadøl. Vi finder os et bord og får bestilt en burgermenu samt den kolde fadøl. Øllen kommer hurtigt, men maden må vi vente 1 time på. Maden var værd at vente på. En god stor bøf og gode hjemmelavede pommes. Karin henter ketchup, da der ikke var dyppelse med. Maden fylder godt, så vi går hjem godt mætte. Aftenhygge i teltet. Heller ikke så mange skridt i dag.
 
Dagens skridt – 7.633
 
 
Mandag 13. juli – et tidsbillede i Lillehammer
 
 
Der er fast rutine omkring morgenbad og -mad. Bordet er vores. I dag ingen yoghurt, men til gengæld en norsk ost, ikke den brune.
Vi forlader campingpladsen lidt over 9 og kører ad landevejen mod Lillehammer, så slipper vi også for bompenge. Og det er en rigtig hyggelig tur på højre side af Mjøsa. Ikke de store oplevelser, bortset fra Mjøsa og stejle bjergskråninger med huse og dyrehold. Og naturligvis træer i massevis. De løber ikke lige tør for træ i Norge. Laura viser vejen til Maihaugen-museet. Et frilandsmuseum a la Hjerl Hede. Vi køber billetter, i dag er de ikke med i prisen, så vi må selv betale. Vi starter med stavkirken inden vi fortsætter med de gamle huse. Gør stop ved ”Storgården”, hvor vi får fortællinger om forholdene på denne imponerende gård og dens mange bygninger.
Vi fortsætter rundt af den ydre ringvej, forbi flere gårde fra nyere tid og sæterlandskaber. En tur rundt i villaer fra tiden fra 1930 til 1990. Alle huse, som skal vise årtierne. Vi kigger desuden ind i Dronning Sonjas barndomshjem. Her fortæller Kent (tirsdag), at de har været med til at levere træ til byggeriet ved opførelsen på museet. Vi fortsætter ned i bygaden, som skal forestille en gade i Lillehammer fra det forrige århundrede. Der er også et helt særskilt postmuseum med historien om det norske postvæsen. Vi forlader den ydre del af museet og begiver os ind for at se OL historien. Her er vægten klart mest på de afholdte vinterlege i Norge i 1952 og i særdeleshed 1994 i Lillehammer og omegn. Der er desuden en enorm udstilling af og om de norske medaljetagere gennem tiderne. Her fylder de norske skiherrer meget. Bl.a. Bjørn Dæhlie. Vi forlader OL-museet og taget et hurtigt kik ind i kunst fra og omkring Gudbrandsdalen. Nu kan vi ikke rigtigt mere, så det bliver kun til et hurtigt snapshot inden vi går til bilen. Men vi har også været på museumsbesøg i 3 timer.
 
Tilbage i bilen. Vi er sultne. Lissy Hanne har fortalt om en dejlig gågade med mange butikker og restauranter. Vi finder P-huset, dog med lidt besvær. Gågaden er tæt på og efter et par traveture frem og tilbage og efter at have sat os til rette i en restaurant, der dog ikke kan efterleve vores ønsker, finder vi en lille hyggelig cafe på rådhustorvet. Her spiser vi en salat med kyllingespyd og drikker en rabarber sodavand til. Endnu en tur gennem gågaden, ind i sportsbutik, men de har heller ikke nogen træningsdragt. Varmen er strid, så vi går til bilen og kører sydover igen. Ved Moelv drejer vi på E6 og kører hurtigt tilbage til Brumundal. Det er varmt og sen frokost betyder spekemat til aftensmad. Vi kører i Rema 1000 og handler en helt masse ind. Røget skinke, gravet laks og en rensdyrspegepølse. Hertil feta og Rømme 35%. Desuden også dejlige moreller, søde, røde og saftige. Tilbage på campingpladsen kommer vi i tanke om kaffe og juice. Retur til Rema og hente de 2 livsvigtige størrelser. Karin ser efterfølgende at begge de produkter har de i kiosken på campingpladsen. Men formentlig noget dyrere.
En kold øl på pladsen inden vi spiser aftensmaden. Aftenhygge med lidt chips og snolder. Dagen i dag har budt på mange skridt.
 
Dagens skridt – 14.540
 
 
Tirsdag 14. juli – et på gensyn til Lissy Hannes familie
 
 
Bad og morgenmad. Sidstnævnte i dag med yoghurt m. skovbær.
 
Solen skinner stadig fra en skyfri himmel. Det er dejligt, men kan ikke klares med solcreme. Derfor går vi efter skyggefulde oplevelser. Nord for Lillehammer ligger det norske vejvæsens museum. Der er udendørs udstillinger samt et stykke tunnel på ca. 400 m. Den tur tager vi i dag. Bad og morgenmad son vanligt, dog igen med yoghurt. Bilen er pakket og klar, vi efterfylder lidt strøm lige før vi kommer til museet. Vi finder museet og Karin er klar med parkeringsappen, men vi holder udenfor parkeringsområdet og kan derfor parkere gratis.
 
Vi starter udendørs og møder mange store maskiner. Heldigvis er der mange træer i området og derfor skygge det meste af tiden. Vi finder hurtigt tunnellen og begiver igennem fortællingen om det norske vejvæsens hårde og til tider næsten umulige arbejde med at anlægge veje, tunneller og andre sager, hvor klipperne skal udfordres. Heldigvis har de teknologiske landvindinger hjulpet undervejs, så det ikke er nær sy fysisk hårdt og farefuldt at lave sten til brød. Vi er iklædt hjelme, sikkerheden er i top. Vi når gennem tunnellen og tilbage til dagens varme. Her er igen flere kæmpestore maskiner samt en udstilling med endnu mere uddybende fortællinger ikke kun om vejenes tilblivelse, men også om andre forhold omkring sprængninger. Her beskrives desuden oliefelterne. Huset forlades og vi bevæger os mere rundt i området, hvor både kører en gammel bus med rundtur samt en meget gammel tankbil. Chaufføren smiler og hilser til alle undervejs. Vi kigger ind i både en gammel trælast og en 3. og sidste rundvisning med billeder og rekvisitter. Lige inden P-pladsen får vi en udstilling om camping i Norge. Her er desuden biler i alle afskygninger fra de første dieseldrevne til nye og spændende eludgaver fra 90`rne. Også dette var en spændende fortælling om en historie, vi selv er en del af.
 
Tilbage i bilen forsøger vi at finde Hunderfossen, men forgæves. Vi kan kun finde en familiepark og et hotel af samme navn, men ikke noget vandløb. Vi kører retur mod Brumundal. Stiller bilen tæt på centrum og går på jagt efter frokost, selvom klokken er blevet 3. På torvet i Brumundal spiser vi på restaurant Corner. Her bliver det til en fjeldørred med kartofler og salat. I Norge tør vi ikke drikke, de har en promilleregel på 0,2. Selv 1 genstand kan være for meget, så vi drikker sodavand til maden.
 
Tilbage til campingpladsen, slapper lidt af inden Karin ringer til Lissy Hanne. Vi aftaler en halv time, så vi er på Højbjerg kl. ca. 18. Heldigt hele familien er der, både store og små. Vi spiser is og jordbær og snakken går heftigt på både norsk og dansk. Norges fodboldkamp fra forleden, fætterkusinetræf i Randers og også meget andet. Janes drenge bliver trætte, så de kører først og efter lidt mere snak med Kent og hans piger siger de også farvel. Vi afslutter aftenen med mere snak med Lissy Hanne. Vi har været utroligt glade for at mødes med hende, især overraskelsen, hvor hun tog os med på fjeldet i søndags. Vi siger farvel og tak for denne gang og hilser alle i Danmark.
 
Anden semifinale ved fodbold vm spilles i aften. Vi kører i Kiwi, så vi har supplement til spekeskinken. Streamingen fra DR driller en del, men vi får da set at Spanien slår Frankrig 2-0. Det kan vi godt lide, frankofile bliver vi næppe.
 
Sengetid ved midnatstid.
 
Dagens skridtlængde - 12.027.

 
Onsdag 15. juli - returligvis til Halby
 
 
Vi har ingen stress. Vi skal være i Larvik senest 16.30. Morgenmad i fred og ro. Nedpakning i samme tempo. Varmen er ved at brede sig. De 2 topstænger driller og kan ikke skilles, så de lægges på tværs i bilen ved stolene. Ellers går det gnidningsfrit.
 
Bilen pakkes og vi får det hele med.
 
Omkring Rema 1000 for at købe norsk ost og Hapå. Desuden kartoffelpandekager og en rensdyrspegepølse. Og naturligvis noget at drikke. Vi kører sydover, gennem Oslo er der lidt køkørsel, men vi kommer videre. Stopper ved CircleK, hvor der fyldes strøm på til 90%. Imens bilen lader spiser vi en crispy is med daimknas. Med denne ladning bør vi kunne komme h’et til sommerhuset uden at skulle genlade.
 
Vi gør stop ved rasteplads og tager en lille lur, men vi er alligevel i Larvik ca. kl. 15. Vi går i ventesalen, der er dejlig køligt. Slapper og ser Super Speed2 komme ind lidt forsinket og går i bilen for at køre ombord. Vi er hurtigt oppe og er de første til at komme ind til aftensmaden. Vi er sultne og når næsten ikke at nyde den dejlige mad. I anden runde er der en lang kø, men vi får dog maden. Og efter nogen venten får vi også en øl og derefter 1 glas rødvin til osten. Karin får et par kugler is inden vi afslutter med kaffe og kage.
 
Vi er en smule forsinket i land og det tager lang tid at komme fra borde. Klokken er næsten 22 inden vi rammer Jylland. Til gengæld er vi hurtigt på motorvejen sydover. Vi gør holdt først et toilet besøg ved rasteplads Vildmosen. Og derefter ved rastepladsen, hvor Suldrupbørnene har arbejdet, køber vi drikkevarer. Disse drikkes undervejs i bilen ned over Viborg og Aulum. Herefter rammer vi Videbæk, hvor bilen næsten selv kan finde vejen til Halby. Det er godt, fordi vi er ved at være noget trætte og trænger til at komme hjem.
 
 
Dagens skridt – 2.652
 
 
Torsdag 16. juli – Ferien fortsætter med Tove
 
Vi står op ved 10-tiden. Vi spiser det sidste brød fra Norge.
 
Om formiddagene kører vi campingudstyret til Skjern i vores lagerrum.
 
Om aftenen er vi på tur med Tove. Lena har smurt sandwich og har også taget en flaske rosé med. En dejlig aftentur på et par timer. Rasmus har fødselsdag, så vi får inviteret os med ud at spise på den kinesiske i Borris.
 
Afslapning og tidligt i seng.
 
 
Fredag 17. juli – Rasmus fylder år
 
Vi får tømt trailer og aflever affald i Ringkøbing. Det er noget kortere end Tarm og vi kan aflevere alle typer af affald, derfor også at foretrække ift. Lem.
 
 
Aftensmad i Borris. Smager fint, men ingen sushi til os (og Freja). En hyggelig aften.
 
 
Lørdag/søndag – ny sovevogn i haven
 
Vejret er dårligt lørdag, så det bliver ikke cykelvejr. Tour de France og afslapning.
 
Søndag starter vi på at lave sengene i skuret/vognen.
 
VM finale i fodbold. Så bliver det ikke mere kommercielt eller kedeligt. Argentina er en kæmpe skuffelse. Messi for gammel og de andre kan ikke eller vil ikke spille fodbold. Spanien vinder 1-0, men spiller absolut noget kedeligt forsvarsorienteret fodbold. Lutter sejre gennem turneringen, så guldmedaljen er vel ok. Men ikke specielt sprudlende fodbold.

 
Mandag/torsdag – Per på feriebesøg x2
 
Vi henter Per mandag morgen og køber samtidig billige nakkestege til arrangementet fredag. Efter morgenmaden hjælper han med at færdiggøre sengene i vognen. Han beslutter sig for at ville sove der, men hen på aftenen kommer han ind og vi reder op på sofaen i stuen. Alle er glade.
 
Tirsdag pakkes og vi kører mod Samsø. Vi skal lige omkring Inco for at købe bacon og skinke til fredagens arrangement i Kåsen. Vi spiser frokost på MacD – ja du læste rigtigt. Ikke siden vi spiste fødselsdagsmad med Rasmus og Freja i Stilling har vi spist i sådan en restaurant. Men Per bliver oprigtigt glad for valget. Og det passer bedre ind i tidsplanerne for dagens øvrige program. Gennem Århus begynder bilen at drille. Melder fejl på ACC – ØV. Hjælper ikke at stoppe/starte, heller ikke at holde stille under overfarten. Først da vi kommer hjem og tager cykelstativet af forsvinder fejlmeddelelsen og alt er godt igen – JUBI.
 
Tømmer bilen og mormor begynder med vasketøjet. Iklædt badetøj kører vi til Kåsen og går i vandet fra badebroen. Koldt, men da vi først er i vandet, er det ok. Op igen, hjem og skifte, så kører vi til skaterbanen i Tranebjerg. Per kører på løbehjul og vi kigger på. Vejret er fint.
 
Hjemme igen tændes der op i grillen. Vi griller kylling, kartofler og pølser og spiser salat og matbrød til. Herlig aftensmad, men lidt køligt på terrassen.
 
 
 
 
 
 
På cykeltur og andre ture
Copyright Rams5-Design
Tilbage til indhold