Gå til indhold

Dag 13 - På cykeltur

Spring menu
Dag 13 – mandag 11. juli
 
Den sædvanlige morgen rutine med vågne, morgenmad, pakke sammen og pakke cykler og cykelvogn. Vi kan det udenad og kender hver vores opgaver. Det er lidt hårdt at stille op og pakke sammen hver dag, men vi nyder stadig turen og er nu helt sikre på at nå vores mål Dresden.
 
Vi kører forkert og får 3-4 km’s omvej, med hvad alt er vel at betragte som omveje, når man nu kunne have siddet med en kold drink på Mallorca og kun skullet vælte sig fra sengen til poolen og tilbage igen. Vi finder naturligvis tilbage på ”e” og fortsætter mod Belgern. Frokost lige før Strekla. Vi skal gennem Riesa, men det giver nogle vanskeligheder bl.a. da vi skal krydse Elben gøres dette over en stor bro med ”cyklister forbudt”. Bilerne dytter lidt af os, men vi kommer heldigvis sikkert over. Endnu en gang får vi lidt omveje inden vi når campingpladsen i Grödel. Denne ligger helt ned til Elben, så Bjarne skal lige dyppe fødderne i den brunlige flod. Pladschefen er en rigtig venlig ”østtysker” og det er en lille hyggelig plads med kun få andre campister. Indkøb i den lokale Netto. Eneste minus ved pladsen er mangel på skygge her i solblank himmel.
På cykeltur og andre ture
Copyright Rams5-Design
Tilbage til indhold