Fredag 12. juli - torden og lynild
Bjarne sover længe. Morgenmad kl. 9. Indkøbstur til Wolfach og en gåtur
gennem byen med postkort til oldemor. Vi slipper udenom de voldsomme
tordenbyger. Det har både buldret og blitzet voldsomt det seneste døgn. Tilbage
ved bilen kører vi retur til lidt læsetid i romanverdenen. Efter den sene
morgenmad springer vi frokosten over. En gåtur til Freilichtsmuseum og boblen med
den røde hat. Hjemme igen en kop kaffe med en enkelt kage. Herefter læser
Bjarne sin bog færdig. Hvad skal læses resten af ferien. Saxo kan måske hjælpe,
men det kræver internet på mobilen, hvilket et noget ustabilt.
Aftensmad med gode pølser og spidskål flankeret af løg, gulerødder og
blomkål. Hertil Spätzele og et super godt glas rosé. Aftenens quiz går ud på,
hvem der hurtigst kan klare de ekstra udfordringer der ligger i kabaleverdenen.
Det bliver næsten uafgjort.
Godnat efter hård kamp kl. 22.30. Kun få km i bil i dag.