Gå til indhold

mandag 16 juli - På cykeltur

Spring menu
Uge 3
Mandag 16. juli


Molde – Tronhjem           350 km

Står op til en anelse overskyet, der bare bliver mindre og mindre i denne dejlige by Molde. Morgenmad uden gul ost og bad og med udsigt til en lang køretur til Trondhjem – kongernes by i Norge. Årsagen til at turen bliver ekstra lang, skyldes at vi vil via Atlanterhavsruten og se det bliver nu lidt en skuffelse pga manglende bølger på havet, vejen ligger ofte for langt fra havet, vejarbejde, men dog også med enkelte muligheder for at beskue dette scenarie af små klippeøer og de enorme vidder ud over havet. Kristiansund kunne have budt på en lækker frokost med netop udsigt over Atlanterhavet, men en sådan mulighed fandt vi aldrig. Vi fortsatte tilbage ad E39 mod Trondhjem og frokosten nåede vi aldrig. I stedet blev det til en COOP butik og indkøb af et par Lefler med kanelcreme. En frokost, der absolut ikke kan anbefales. Vi købte frisk brød og pålæg til aftensmaden, så må vi se om morgendagen byder på noget bedre.
Campingpladsen rammes efter store trafikale udfordringer med vejarbejde på E6 og vi tjekker med stort telt og wi-fi (til kun 1 enhed). Vi finder en god plads med skygge og udsigt over fjorden. Teltet stilles stille og roligt op og vi er klar til et par dage her i Norges 3. største by.
Vi deler igen 1 kold øl inden aftensmaden. Efter maden en tur rundt på pladsen og derefter ud at køre og handle. Der skal jo trods alt stadig lidt hygge til.
Tak for denne gang                           
På cykeltur og andre ture
Copyright Rams5-Design
Tilbage til indhold