Tirsdag 18. okt. – Atlantis, sagnbyen der blev væk
I dag sov vi længe. Morgenmad kl. 9 sammen med en gentagelse af
fodboldkampen fra i aftes. Et godt resultat. Regnen har slået mod tagvinduerne
hele natten, men er nu ved at ophøre. Efter morgenmaden kører vi mod Korbach.
En stor lastbil presser os ud i en snæver overhaling. På turen til byen er
Karin guide, idet Bjarnes tlf. er helt død for strøm og Karins ditto har
problemer med forbindelse til Carplay. Da vi ankommer til Korbach
begynder solen at skinne. Vi parkerer ved Altstadt og ser, at mange steder skal
man have mundbind på, dog ikke butikker, men kun offentlige bygninger o.lign. Vi
finder C&A, men finder ikke noget interessant her. Ovenpå finder Karin et
par støvler, så vi går tilbage til bilen, stiller skoene og tager rygsækken
med, sammen med et par mundbind, som vi naturligvis ikke får brug for. Tilbage
igen går vi en lang tur op af endnu en bakke og finder en Intersport, som
naturligvis ikke har noget sæt der passer Hr. Madsen. Efter gåturen og endnu et
besøg i en skobutik går vi tilbage til bilen og forlader Korbach i høj sol. Der
er nu så meget strøm på Bjarne mobil, at vi atter kan bruge den som vejfinder.
Via omveje kommer vi til Edersee, men ikke det helt rigtige sted. Karin sætter
den til at finde broen ed Edersee og det lykkes. Et imponerende syn med den
næsten tørlagte sø ved floden Eder. Det viser sig at være en kunstig sø skabt
af en dæmning, der skal forsyne via kanaler, skal forsyne andre områder med
vand. Karin undersøger mere og der viser sig at være et område og et museum,
der viser dette nærmere. Det vil være udgangspunktet for morgendagens tur. Så
vi vender tilbage. Her vil vi tillige have frokost i Edertal og senere
aftensmad i restauranten, der hører til det lokale bryggeri i Medebach
(Flammkuchen med øl fra bryggeriet). På vejen hjem køres forbi Aldi, hvor der
provianteres med nakkekoteletter til aftensmaden. Her vælges også dessert, når
vi nu ikke får dagens kage på altanen. I stedet får vi en dejlig kold øl i flot
sol, det bedste af slagsen fra de første 3 dage. Et dejligt sted vi bor med
fred og ro samt en dejlig balkon/altan.
Efter aftensmaden en lille lur inden desserten. Vi glæder os til i morgen.