Torsdag 20. okt. – en rolig dag i Medebach
Morgenmad med de sidste 2 blødkogte æg. Det er tydeligt køligere i dag.
Ingen sol og tæt på frysepunktet i nat. Stadig her til morgen er det koldt, kun
5-6 grader. Bjarne skal arbejde med plan for kommende uge i skolen.
Ved middagstid går vi en tur rundt i Medebach. Vi går bagom og kommer langt
rundt, så vi passerer Aldi. Tilbage mod byen, hvor de fleste butikker holder
middagslukket fra 12-14. Der er stille i byen. Vi kigger kort ind i
rodebutikken ved siden af Rewe. Den er er ret uinteressant, så vi forlader den
hurtigt igen. Vi smutter omkring Edeka for at supplere til frokost og
aftensmad. Tilbage op ad den stejle bakke og i lejligheden. Det er stadig
koldt, så Karin skruer lidt op for radiatoren. Det hjælper, varmen kommer
langsomt.
En rolig eftermiddag med spil og hygge inden en kop varm kaffe. Ved
aftenstide spiller Randers FC pokalfodbold og vinder 2-0. Karin finder i pausen
ud af at kampen vises via FB, så vi kan følge lidt med på IPad, samtidig med en
kamp fra Europe League (Arsenal – PSV).
Ferien lakker mod enden. I morgen er sidste dag i lejligheden og her
forventer vi også en rolig dag i og omkring Medebach. Der skal indkøbes bl.a.
Krombacher 5L Kellerbier.